Definisjonen av det naturlige: saken mot Simonette Vold
I 1844 ble bondeenken Simonette Vold tiltalt for «Omgjængelse mod naturen» sammen med to av tjenestejentene sine, Olava Nielsdatter og Birgitte Marie Burin. Simonettes seksuelle tiltrekning til kvinner førte til at hun ble sett på som annerledes, kanskje også fysisk. Hun ble derfor undersøkt av lege for å se om hun hadde tvetydige kjønnsorganer, men det hadde hun ikke. Gjennom hele rettsprosessen ble den seksuelle kontakten mellom disse kvinnene omtalt som unaturlig, og som en mindreverdig imitasjon av naturlig seksuell omgang. Naturlig omgang var strengt definert som penetrerende samleie i misjonærstillingen med mannen øverst.
Attesten fra Distriktslegen i Helgeland, Frederik Christian Sand:
Efter forlangende af Sorenskriveren i Helgeland attesteres herved, at den for Sodomiterie anmeldte Simonette Wold afRødøebesiderqvideligeKjønsorganer, samt at jeg ikke har kunnet opdage nogen Misdannelse eller sygelig Tilstand i disse.
@sitat 2
Aarsagen til at Deponenten [Olava]lod sig overtale hertil, var alene Angjældendes[Simonettes] Lyst til denne Omgang, som Deponenten vel erkjender for at være imod Naturens Lov og ualmindelig, men dog ikke troede kunde være mod Lovene eller strafværdig.
Sitat fra prosessen i underretten
Dom i underretten 18. august 1846.
«Selv om altsaa Tiltalte Simonette, som her er Hovedpersonen, ikke har fundet nogen vellystig Nydelse i den Grad, at hun kan antages at have havet sin Kjønsdrifttilfredsstillet, som ved naturlig Omgjængelse, med personer af det andet Kjøn, har hun dog, ved i mange Aar at drive denne Omgjængelse, med Tilsidesættelseaf alle qvindelige Hensyn, Pligter og Forhold – lagt en saastærk og dybtindgroetAttraaederefter for Dagen, at ingen retligTvivl synes at være om, at hun derved har fundet sin unaturlige Vellyst opnaaet. Den Maade, hun har øvet denne Omgang paa, eller det Midel, hun dertil har benyttet sig af,- men, selv om intet kunstigtPræparat dertil har været i Brug, give Handlingen Characterenaf unaturlig Omgjængelse for hende – som Qvinde.»
Sitater fra Høyesterett:
Forsvarsadvokat Homann:
Naar vi altsaa sætte udafbetragtning det Instrument, hvorav Intet er beviist, bestaar det hele Factum ikke i Andet end at Simonetteaf en besynderlig Lyst formaaede de Medtiltalte til at ligge under hende, medens hun gjorde noglebevægelser, det skulde være en EfterligningafNoget, der betragtes som uanstendigt, hvorvel ikke i sig selv unaturligt. Disse blotte bevægelser kunne dog aldrig kaldes en Omgjængelse (coitus).- Herved forstaaes nemlig en Tilfredsstillelse afkjønsdriften.
Meddommer Hjelm uttalte:
At Underretten har feilet i at betragte den paatalteForbrydels som Attentat på Omgængelse[sic] mod Naturen, er klart nok. De Tiltalte kunne[sic] ikke antages at villet anden Virksomhed, end virkelig har fundet Sted, og om Virkningen end ikke har svaret til, hvad de fra Begyndelsen kunne have væntet, kan dette, der udenTvivlogsaahænder ved anden – naturlig saavelsom unaturlig Omgængelse, ikke gjøre den fuldførteOmgængelse, der efter sin Natur ikke kunde gaae videre, til blot Forsøg på Omgængelse. At den unaturlige Virksomhet[sic] for at tilfredsstille Kjønsdriften ikke kan have de samme Virkninger som den naturlige, ligger i dens Unaturlighet. |
